GameDesign på Halvorsminde Fri Fagskole

Jylland
Posted 4 år ago

GameDesign er læreringsprofilen for dig, hvis du kan lide at nørde! Med ”nørde” mener vi selvfølgelig at fordybe sig i alt det, der har med IT-verdenen at gøre. På Halvorsminde går vi meget op i at vise de forskellige uddannelsesveje indenfor IT-verdenen. Derfor har vi valgt at opdele vores GameDesign i moduler, som gør det muligt at finde lige præcis den vej, som du synes, er spændende!

Så hvis du er i tvivl om, om du er til det praktiske inden for IT, f.eks. at skrue i en computer, eller det mere kreative, f.eks. animation og hjemmesidedesign, så frygt ikke! Vi har noget for enhver smag, og du får lov at prøve det hele. Med det sagt har vi dog ikke lagt programmering på hylden! Næ nej, programmering er stadig en stor del af vores linje, men vi fokuserer bare OGSÅ på, at der også er noget interessant og spændende for dig, som ikke tænker programmør er vejen frem.

De moduler, som du vil beskæftige dig med i løbet af året i projektorienteret undervisning, er:

  • Hardware og Refurb (genanvendelse af gammelt IT)
  • Programmering (vi laver vores eget spil)
  • Hjemmeside (sideløbende produkt-portfolio)
  • Afsluttende projekt (et fordybelsesprojekt i et af ovenstående moduler)

På Halvorsmindes profil GameDesign har vi fokus på at klargøre dig til en ungdomsuddannelse med IT. 

Om Uddannelsen

Uddannelses kategoriFrie Fagskoler