Game Design og VR på Askov Højskole

Jylland
Posted 4 år ago

På Game Design og VR på Askov Højskole leger vi sammen. Og du kommer til at designe og afprøve dine egne spil til en computer skræddersyet efter dine tanker.

På dette linjefag får du derfor erfaring med at kunne gøre dine egne spil til mere end bare små projekter – hvad enten du bare elsker at lege med game og spiludvikling eller har planer om at uddanne til programmør eller noget inden for game eller it. Og så får du endda et fedt højskoleophold med i bagagen.

Lær spiludviklingens håndværk

Du lærer spiludviklingens håndværk og får lagt grunden til en solid praksis, både når det gælder om at udtænke nye spilverdener og omsætte ideer til konkrete spil. Du bliver introduceret til udviklingsplatformen Unity og programmeringssproget C# .

Derudover anvender vi Blender til modellering og animation af 3D-objekter. Vi opbygger din praksis trin for trin, så du går fra at programmere et meget simpelt spil til at udvikle skræddersyede spil i dialog med brugere.

Indledningsvist lærer du at udvikle spil og forstå grundlæggende programmering ved at videreudvikle video tutorials fx roll-a-ball, space shooter og side-scroller.

Som led i kurset lærer du også at udvikle applikationer i Virtual & Augmented Reality. Du lærer at udvikle modeller og film i 3D.

Igennem undervisningen får du dyb indsigt i, hvordan mennesker bruger spil og andre interaktive teknologier, når de skal underholde sig, lære noget eller samarbejde om at skabe noget nyt.

Du bliver også introduceret til vigtige miljøer inden for spiludvikling; uddannelser, produktionsselskaber, netværk og konferencer.

Studieture og ekskursioner

Når du er på Game Design og VR på Askov Højskole, kommer du også på relevante studieture og ekskursioner. Her ser vi alt det spændende, der er til rådighed inden for området og vælger, hvad der er bedst for os. Tidligere game hold på Askov Højskole har bl.a. besøgt:

  • Unity
  • Kiloo, Knapnok Games og flere store danske spiludviklere
  • VR-virksomheden Khora
  • Haft gæsteforedrag af Startup-virksomheden KUBO-robots

Om Uddannelsen

Uddannelses kategoriHøjskoler